GANNI SALE

ROSKILDE .17 BLUES

Det er nu over en uge siden jeg forlod Roskilde Festival, beskidt og lidt ulækker, men glad og opløftet af gode mennesker og fantastisk musik. Jeg kan ikke give jer mine skønne venner, men i kan få en bid af noget af al den gode musik jeg hørte på RF17..


THE XX –
Var muligvis for mig mit største Roskilde minde 2017.
Jeg har i en del år hørt dem når jeg f.eks. tegner eller på anden vis er kreativ, og havde derfor glædet mig ret meget til at høre dem live. Et par af mine veninder og jeg var hoppet i pitten til at de skulle spille på Orange, hvilket viste sig at være en enormt god idé. Woooow en koncert. The XX viste sig at være meget, meget mere end hvad jeg havde regnet med. Da de spillede Jamie xx’s “Loud Places” smeltede mit hjerte.

JUSTICE –
Også en kæmpe oplevelse, og ikke mindst en kæmpe fest! Jeg har hørt Justice dagligt siden jeg så koncerten med dem onsdag nat på Roskilde. Er vild med deres lækre disko-vibes.

PRINCESS  NOKIA –
En af de sejeste kvindelige rappere jeg kender til, som jeg tror på bliver virkelig stor. Ligeledes virkelig sej fest hun holdte på Apollo. Lær hende at kende hvis du ikke allerede gør det.

SOLANGE –
“Nåå, er det hende der Beyoncés søster?” Ja, men virkelig også meget mere end det, hvilket hun med stil viste på Roskilde med en virkelig smukt og gennemført koncert.

ICE CUBE –
Ren nostalgi, og stor glæde da solen (endelig) kom frem over Roskilde og Ice Cube spillede “It Was A Good Day”.

TRENTEMØLLER –
Trentemøller var egentlig ikke et must-see for mig, da det er noget jeg det seneste år har lagt lidt på hylden. Alligevel endte jeg med at tage til koncerten, hvilket jeg var ret glad for – da de til min store glæde spillede noget af hans ældre musik, såsom Moan, Miss You og Vamp. Måske jeg skal til at blive Trentemøller-opdateret igen.

Derudover var Nas og Den Sorte Skole ret store oplevelser. Og The Weeknd, selvfølglig.
Regn eller ikke regn – Roskilde gør det ret så fint.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GANNI SALE