LATELY / JULI

OM ANERKENDELSE OG SELV-PROMOVERING

facc

Jeg har tænkt hele sætninger til dette indlæg om og om igen, inde i mit hoved. Endda sagt dem højt for mig selv, når jeg virkelig skulle høre om jeg egentlig mente det jeg gik og tænkte og overvejede for mig selv:

Jeg er træt af selvpromovering.

I hvert fald når det gælder hvad man har på, hvordan man ser ud, hvor sund ens havregrød er og hvor ofte man spiser ude eller shopper de rigtige steder.

For et par uger siden poppede det op på feed at en fyr der går under navnet Baugasm, som er en af min helt store grafiske inspirations-helte, havde liket 4 af mine billeder på instagram. Jeg må indrømme at jeg blev en smule starstruck og inden jeg havde trykket mig ind på Instagram, havde jeg allerede overvejet hvilke billeder han havde liket – En tegning jeg havde lavet? En animation jeg havde bikset med? Whatever jeg havde lavet af kreative projekter som havde ramt Instagram.

Da jeg åbnede instagram og så at 3 af de 4 likede billeder var selfies og det fjerde var et billede af en åndssvag kop te, stående på en åndssvag lyserrød bog, blev jeg så åndssvagt skuffet.

Der er sket virkelig meget med mig og dermed også med bloggen siden jeg startede den i sin tid. Dengang var jeg meget ung og alt var mig, mig, mig. Dengang et billede med få likes næsten kunne ødelægge ens dag (og selvtillid).
Det føles rart og rigtigt at bekymre sig lidt mindre, samt at finde nye udfordringer udenfor spejlbilledet og ens eget lille hoved.

Det er altid rart at få anerkendelse for hvordan man ser ud (eller hvordan ens te ser ud..), men jeg tror at jeg med alderen er faldet mere til ro over, hvad folk egentlig synes om mit udseende – Kort sagt hviler jeg nok bare mere i mig selv og hvordan jeg ser ud, med de former og buler her og der, som der nu høre med alt hvad der er mig.

Min bøjlestang lider fortsat overbelast, jeg har stadig et overforbrug af tøj, fordi jeg elsker tøj og at jeg nok forevigt holder af, at gøre noget ud af mig selv.
Men mit hovedfokus ligger ligesom et andet sted nu. Jeg vil gerne anerkendes for den jeg er og det jeg laver – dét som forhåbentlig bliver min karriere en skønne dag, og mindre for, om jeg har råd til dyre Gucci tasker.
For det har jeg ikke, og det er også helt okay.

4 COMMENTS

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LATELY / JULI