LATELY #7

“DEN FORKERTE BLOGGER” ELLER “DET FORKERTE MEDIE”

appDet er nu ved at være et godt stykke tid siden, jeg sidst har været aktiv her på bloggen. Og det føles både godt og forkert på samme tid. Indlægget her, har oppe i mit hovede, været undervejs i noget tid, og kun været videreformidlet fra mit hovede og ud over mine læber, et par enkle gange i selskab med gode veninder og rødvin. Og gin.

Det har nok ikke været ubemærket, at jeg i en lang periode, ikke har blogget som jeg gjorde for et år eller to siden. Sagen er bare den, at jeg har følt at mine interesser og de ting jeg egentlig finder værdifulde eller interessante, ikke længere passer særlig godt til mediet, eller skal vi sige hele blogger-kulturen.
Men er det overhovedet sandt?
Mediet er trods alt åbent og jeg kan skrive om hvad jeg vil. Alligevel kan jeg ikke lade være at blive påvirket af, at lagt de største blogs, både i Danmark såvel som i udlandet, altså dém som bliver læst af aller flest, har et helt andet fokus end hvad jeg egentlig kunne tænke mig.. “Her spiser jeg min advokado-mad”, “Sådan træner jeg min numse”, “Gæt hvad der gemmer sig i denne pose fra Chanel?” Det kan måske lyde som en ordentlig omgang ondt i røven, men sådan er det slet ikke. Jeg har bare ikke længere lyst til, at være dén blogger – Og jovist om jeg ikke af og til selv klikker mig ind på sådanne “fangende” overskrifter, for det er god underholdning, og det ér spændende at se hvad der er blevet shoppet i Chanel. Stort cadeau til de piger, mange af dem gør et kæmpe stykke arbejde, og de er skide dygtige til det de gør.

Men hvad skal der så ske med Caroline Vang, hun spiser oftere makrel i tomat end advokadomadder, har bestemt ikke råd til at handle i Chanel og er som oftest heller ikke vildt god til at træne sin numse.

Er der på mediet “blog”, stadig et sted for dem, der egentlig ikke er helt pjattede med at gå til pressevisninger, og hellere ville grave sig ned med en pen og papir, tegne streger til lyden af god musik. Eller bare hellere vil hænge ud med venner, som man ved hvor man har, og ikke (nødvendigvis) behøver at drikke champagne med, for så at ligge det på Instagram (Sidstnævnte er selvfølgelig stadig sjovt).

Det er der helt sikkert, men det kræver tid og en lille smule mod, og den tid og lille smule mod, tror jeg at jeg tager mig, indtil jeg (forhåbentligvis) en dag bliver klar til at åbne noget op, som jeg for alvor kan være stolt af. Indtil da vil jeg, som nu, blogge de dage jeg finder tiden, roen og lysten til det.
Mit hovedfokus vil fortsat være mode og livsstil med et personligt og humoristisk tvist, men med mere fokus på musikken, kreativiteten og mit studie: Design.
Det håber jeg, at I stadig har lyst til at være en del af.

Smørkys.

16 COMMENTS

  • Maja

    Det der med at følge en blogger gennem en længere periode føler jeg lidt er som at have en sej storesøster man kan se op til. Jeg har personlig ret stor glæde af at følge en blogger som dig. Netop fordi du har samme interesser for at være kreativ og derfor også er lidt som en rollemodel i forhold til det der med at vælge en kreativ uddannelse efter gymnasiet. Og heldigvis at der findes bloggere som dig, fordi det vi alle kan relatere til ofte drukner i social selvpromovering og dyre Chanel køb. Så altså rabatkoder til asos er nok ikke det jeg mest af alt er her for ;-)
    Kh Maja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Jeg har læst med fra start og du var en af de første blogs jeg begyndte at læse, og jeg hænger stadig i! Naturligvis er jeg også én af dem der er tilhænger af Chanel-advokado-bloggere 😁 Men jeg er ligeså stor tilhænger af dig, netop fordi du er DIG 👏🏼 Og jeg forsætter således. Tak for dit univers Caroline, det er helt fantastisk at følge med

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Der er bestemt en grund til, at jeg har fulgt dig siden SKUM mediet. Jeg har altid elsket dine tekster, dine billeder og kreativitet. Jeg ville ønske du bloggede oftere, netop fordi jeg synes du kan noget helt særligt. Det skal dog selvfølgelig også føles rigtigt. Min pointe er blot, at der er en grund til, at du har følgere, som har fulgt dig længe – du er en super god og relaterbar blogger.
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • CAROLINE VANG

      Kommentarer som denne og læsere som dig, der har fulgt med helt fra start, giver mig i hvert fald virkelig moden og lysten til at blogge meget mere.
      Tusind mange tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alberte

    Det er derfor at vi følger dig! Fordi at du netop er DIG!
    (Og det betyder altså også at det er helt fint bare at skrive når lysten er der. Man er ikke en god blogger, bare fordi at man laver to indlæg om dagen.)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ace

    Åh jeg ved præcis hvordan du har det!
    Det er som om det at være blogger er blevet til én bestemt ting, og der er ikke så meget plads på toppen til dem der ikke er som de andre.
    Jeg har slet ikke lyst til at blogge på den måde som “bloggertypen” gør, det er nok også derfor jeg blogger lidt mere sjældent end jeg ville!
    Og som du siger, så er det ikke fordi man har ondt i røven, overhovedet :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • CAROLINE VANG

      Glad for at du kan følge mig!
      Blogverden er virkelig blevet snævret ind, hvilket er virkelig ærgelig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, hvis man skal være smart og hip og rig, så skulle vi vist have stoppet med at blogge for mange år siden inde ved os. Det’ da bare for sjov (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • CAROLINE VANG

      For sjov eller ej, så er det jo bare den “virkelighed” vi som bloggere sender ud i verden, som oftest ikke er spor virkelig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæmpe stort cadeau til dette indlæg, og du har min største opbakning! Du har fuldstændig ret i at blogverdenen er ret ensporet og mere glam end hverdag, og det er jo i og for sig fint, da blogge jo for mange er eskapisme, et frirum i hverdagen, hvor man ka drømme sig væk til andre universer. MEN, jeg synes ærligt talt også at der mangler noget diversitet i stil af blogs og at “livsstilsblog” godt kunne trænge til et pust fra virkelighedens verden, som den almene læser meget bedre kan relatere til.

    Så ærligt, så synes jeg virkelig at du bare skal smide dine makrelmadder op, dele dine streger og i det hele taget bare dele det du nu vil herinde, også selvom det ikke virker så glam. Jeg synes din blog er så dejlig at følge med i, især fordi den er så personlig og dog stadig et gennemført univers hvor kreativitet og lidt skæv æstetik (om man vil, som ikke ligefrem lever op til den almene chanel-avocado-blog), men dog stadig er æstetik. Din blog er med andre ord et univers, som jeg, personligt, har nemmere ved at relatere til og derfor inspirerer mig til at sætte mig langt mere realistiske mål og idéer for min hverdag.

    Så hvis jeg må sige min mening; jeg synes helt klart at din blog(stil) er værd at holde fast i og rent faktisk udvikle og lade der komme flere af, da jeg både tror og mener at vi, som læsermålgruppe har BRUG for et mere virkeligt og jordnært take på bloguniverset, der dog alligevel ikke går på kompromis med æstetik og inspiration. Hvis du forstår.

    Så kom du bare med makrel, musik og streger, faktisk vil jeg næsten bønfalde dig om det – selvom du naturligvis også skal have tid, lyst og motivation for det :)

    Mvh. Anna-Sophie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • CAROLINE VANG

      Hold kæft hvor er jeg bare glad for at læse din skønne kommentar. Din pointe med, at den gennemsnitlige livsstilsblog, godt kunne bruge en omgang virkelighed, er så vigtig.
      Jeg er virkelig glad og stolt over at have læsere som dig i ryggen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alexandra

    Jeg vil meget hellere læse og være med i dit “hverdagsliv” med makrelmadder, gode venner og muligvis ikke den mest trænede numse ;) Det er mere relaterbart for mig og laaaangt mere interessant med personlighed fremfor Chanel og avocadoer! God aften :)
    Kh. Alexandra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Men Caro, det er derfor at vi følger dig. Fordi du er så original og ægte – og en man kan relatere til, som kæmper for de samme værdier som én selv. Du har sådan en fed og kreativ personlighed, og DERFOR klikker jeg mig ind på din blog. Så jeg ville sådan ønske at du bloggede mere, så din personlighed skinnede igennem for de der rosa-bloggere er da kedelige. Jeg håber, at du kommer stærkt igen! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • CAROLINE VANG

      Søde, søde L.
      Det er jeg så glad for at du skiver, virkelig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LATELY #7