ME AS A KID

barnJeg vandrede forleden ned af memory lane, da jeg sad i mine forældres soveværelse og studerede billeder fra min barndom. Jeg besluttede mig hermed også at dedikere et indlæg til min barndom og ikke mindst til dét at være barn og fuldstændig umiddelbar.
Håber i kan overskue at læse med på dette lidt tekstunge, men ikke mindst, personlige indlæg.
Jeg har gjort mig umage og lover at det bliver hyggeligt.

Jeg har boet på Vestfyn, i mit store dejlige hus med min lille dejlige familie siden jeg var 3-4 år gammel, og det er skægt at se hvordan ikke blot jeg selv, men omgivelserne omkring mig har forandret sig i løbet af alle disse år.
Inden vi flyttede til Vestfyn, havde jeg mine første år i Silkeborg, hvorfra jeg ikke husker meget, men husker lidt; Jeg husker min røde cykel med perler i hjulene, min gyngehest, de selvlysende stjerner der hang i på min brors og min køjeseng. Stuen, de orange vægge i gangen og min brors værelse, hvor jeg som barn nok har spenderet det meste af min tid, i Silkeborg såvel som her på Fyn, på hans værelse med ham – om han ville det eller ej, også selvom det betød voldsomme skænderier og slåskampe.
Jeg husker min børnehave Kærsgård og min bedsteveninde derfra, Anne-Sofie.
Jeg klatrede som lille gerne højere op i træerne end min storebror der er godt 2,5 ældre end mig, og skreg efter hvad jeg har fået fortalt også en del højere end ham..

Da vi kom til fyn og jeg startede i børnehave (bonus info: som også er den børnehave jeg arbejder i idag), hed mine bedstevenner Patrick, Casper, Shiva og Tine. Med Patrick og Casper legede jeg vilde drengelege. Med Shiva legede jeg efter børnehave, da vi altid kun har skulle krydse én vej for at se hinanden, og med Tine blev jeg væk på en udflugtstur, da vi havde travlt med at finde snegle og mariehøns i højt græs.

Som stor Spice Girls fan drømte jeg om at ligne Mel B, præcis som hun så ud på den spand der engang havde indeholdt Spice Girls slikkepinde, som jeg havde ‘arvet’ af min mors daværende salon. Nemlig med stort mørkt og vildt afro hår. Jeg husker tydeligt at jeg stod og kiggede mig selv længe i spejlet og tænkte at det sagtens kunne lade sig gøre, når jeg blev lidt ældre; “Min far har jo mørkt hår og min mor har lidt krøller.. Og hvis jeg så bare får lidt sol når det bliver sommer..” Den var hjemme.

Nogle drømme fra min barndom står ligeledes meget tydeligt. Jeg husker flere gange at have haft mareridt om, at have siddet hjemme hos min farmor og farfar med min mor, og kigget ud af vinduet, hvor mennesker blev forvandlet til grønne monstere, ved at spise nogle ‘onde småkager’. Jeg forstillede mig altid at mit hovede var et fjernsyn og jeg kunne skifte kanal, altså drømme, ved at knibe øjnene hårdt sammen. Jeg kunne bare ikke selv styre hvilken drøm/kanal jeg skiftede til, men forsøgte altid at nå frem til ‘Barbie-kanalen’, når jeg skulle sove.

Jeg elskede som lille at klæde mig ud, og når jeg en sjælden gang fik lov til at låne min mor eller farmors læbestift. Når jeg fik læbestift på (se bare billedet), ‘truttede’ jeg mine læber og kunne hverken spise eller drikke, da jeg var så bange for at det skulle falde af igen.
Som den aller største bekymring i livet.

Oven på denne nostalgisk prædiken om en opvækst jeg ikke kunne have drømt bedre, vil jeg lige minde jer om min lille, og muligvis lidt naive, indsamling (læs indlæg her) til at bl.a. børn der ikke er så heldige som os andre.
Hjælp her.

LET’S GO OUT

PicMonkey Collage+1. ASOS. / 2. GESTUZ. / 3. WEEKDAY. / 4. LOST INK. / 5. CHEAP MONDAY. / 6. ASOS. / 7. RIVER ISLAND. / 8. WHISTLES. / 9. GANNI. / 10. ASOS. / 11. ASOS WHITE. / 12. RIVER ISLAND.

Jeg er klar over, at det er tirsdag eftermiddag, og at fredag, weekend og vildskab synes uendeligt langt væk.. Alligevel kan det på en tirsdag eftermiddag faktisk godt være klogt at tænke lidt fremad, så man til de kommende byture, fødselsdage og endda julefrokoster –
hvis man virkelig tænker fremad – ikke skal stå og række tunge til sin stakkels gaderobe.
Jeg selv er rigtig god til at købe store lækre strikke, afslappede skjorter og t-shirts, der ikke altid lever op til dét jeg tænker jeg skal have på når jeg skal ud.

Derfor håber jeg at i på denne tirsdag eftermiddag kan få lige så meget ud af overstående items som jeg selv.
Jeg er især tåbeligt forelsket i item 1, 2, 4 0g 9.


SPONSORED.

Indlægget er udgivet i samarbejde med ASOS.

RELAXED STRIPES

28sep-CONTAINS AFFILIATE: Shirt: ASOS. / Jeans: WEEKDAY. / Watch: DANIEL WELLINGTON. / Bag: BALENCIAGA. / Boots: ASOS.

Hermed outfitet fra forleden, iført de meget omtalte velour støvler, og ny oversize skjorte fra Asos.
Skjorten er stor, skøn og afslappet, så stor, skøn og afslappet at min kærer far troede det var overdelen til en pyjamas.. Støvlerne giver dog en smule kant til ‘pyjamasen’ og det rodede ‘morgenhår’.

God mandag til jer alle.

RADIO STAR

RADIOSTAR
AFFILIATE: 1 HER. / 2. HER. / 3. HER. – 469 KR.

Jeg modtog for et par dage siden, mine fine rødelige velour-darlinger, som jeg allerede er blevet virkelig glad for!
Jeg havde dem på heeele dagen igår, og dansede dem til heeele natten.
Helt uden ømme fødder. Ret fantastisk.
Derfor overvejer jeg faktisk også at klikke dem hjem i de 2 andre modeller, som Asos har lavet dem i.
Jeg er skør med deres form og vilde udtryk, der kan pifte det hele lidt op.
.. Og så er de oven i købet ret så billige.

BORDEAUXRØD WEEKEND

2509+CONTAINS AFFILIATE: Jacket: KANSAS X MADS NØRGAARD. / T-shirt: RE LEONE / Sunglasses: RAYBAN WAFARER. / Earcuffs: HVISK. / Bootcut trousers: WEEKDAY. / Sneakers: NIKE

Min mest brugte jakke i år, må være denne bordeauxrøde sag fra Kansas X Mads Nørgaard, da den er let, men samtidig virkelig holder godt på varmen, praktisk men cool. Denne fredag aften vil jeg fejrer hjemme i ro og mag, inden det i morgen aften går løs med kæmpe søde damer og bordeauxrøde dråber i mit glas.

Pssst.. Indtil i nat kl 00.00 kan du sparer 25% på ALLE solbriller fra sunglassesshop.dk med koden 25IND.
Find inspiration til dit næste par solbriller her.

God weekend!

Older posts