BUY MY STUFF

JEG 1.1

jegJeg skal seriøst hanke op i mig selv når det gælder mine fitness-vaner. Tror jeg har været i centeret 2 gang den sidste månedstid – sports-bh’er er blevet noget jeg tager på når jeg skal slappe af..

Jeg drømte i nat, at jeg skulle passe en slædehund for Rihanna ombord på et kæmpe rumskib. Mens jeg passede den voksede den sig så enormt stor (vi snakker noget alá 5 meter høj), at jeg var nødt til at flytte til vandbyen Fenjing i Kina og gemme hunden, da Rihanna aller helts ville havde haft en chihuahua ligesom Paris.

Jeg er bestemt slet ikke royal, og krummer virkelig tæer når jeg ser nogen af billedbladets overskrifter: “PRINSGEMALEN GIK SØNDAGS-TUR I PARKEN”, i ægte breaking-news-format..

Jeg kan stort set ikke tåle noget frugt mere pga. min allergi, kun bananer, appelsiner, mandariner og bær, jeg er dog for det meste isssskold og spiser det alligevel, hvilket resultere i at jeg siger mærkelige lyde med min tunge fordi det klør så voldsomt nede i min hals..

Jeg vælger gerne min vin ud fra flaskens ydre; “Neeej, se dén er pæn!”.

Jeg vågnede forleden op omkring kl 05, så hen på min plante vis blade hang helt ned ad. Jeg lå længe og overvejde, om jeg skulle stå op og vande den. Da jeg stod op senere på morgenen var planten helt normal og glad. Det var mærkeligt.
Jeg vandede den dog alligevel, just to be clear.

Jeg gemmer de sidste afsnit af Orange Is The New Black. Tanken om at der går et helt år før næste sæson kommer, er bare ikke til at bære.

Jeg er pave-stolt af min kære storebror der vandt 1. pladsen i Bolias Design Award, med hans ur TECTONIC, jeg skrev indlægget her om.

Jeg har sat teksten anderledes op i dette indlæg, end jeg har gjort i mine andre ‘JEG’-indlæg.

Jeg ved ikke om det fungere.

6 COMMENTS

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BUY MY STUFF