POSTCARD FROM CAPE TOWN

UPDATE: OCEAN VIEW & MASI

befunky_artworkHej jeeer.
Selvom jeg ikke får blogget så meget som jeg gerne ville kunne, så skal giver jeg migselv lidt kredit for at skrive dette indlæg om igen, eftersom den ikke gemte det 1. gang jeg skrev det og eftersom nettet virker som noget der ikke rigtig passer mig.
Indlægget var da noget nær dobbelt så langt som dette og det var tæt på at jeg var lige ved at begynde at græde da jeg så at det hele var væk, men jeg er pt. også det trætteste menneske i verden.

Bortset fra det, så har vi det stadig hammer godt, vi har oplevet en masse såsom surfer lesson der indeholdte hele to ’shark-alarms’, udforskning af Cape Towns Natteliv, samt har forelsket mig i en masse af børnene fra Ocean View og Masi, som er de to steder projektet opererer i.
Ocean View, er et Ghetto område blot 15 minutter væk fra hvor vi bor, derudover er stofmisbrug, arbejdsløshed og fattigdom nogle af de ting området dealer med, samt en masse gangster-bander.

Masi er et af sydafrikas mange Townships områder, der virkelig skriger på hjælp også pga. fattigdom, stofmisbrug og virkelig mangel på ressourcer. Husene er bygget af blik og børnene lider under psykisk og/eller fysisk kontakt til nogen der tager sig af dem.
Stedet minder mig absurd nok, om 6 dagen på Roskilde Festival, hvor hele pladsen sejler og ligner, for at sige det mildt, lort. Der er glasskår overalt hvor du kigger på jorden, og børnene render frit rundt og leger på deres bare fødder.
Selvom Masi rent statistisk og udseens mæssigt ikke ligner et sted man har lyst til at hænge ud, så har jeg endnu aldrig følt mig utryg der. Det eneste der faktisk har gjort mig utryg, er de voksnes utryghed, når man spøger om det er okay at man smutter fra projektet i 5 minutter for at gå 20 meter op af vejen for at købe en flaske vand, men de insistere på at følge en derop.
Selv stemningen i Masi, minder mig om en solskindsdag på Roskilde Festival. Forholdende er kummerlige, men alle er glade, danser og råber hej.
Jeg er virkelig glad for at være her.
Jeg har så meget mere at fortælle, men i frygt for at falde i søvn ned i tastaturet, vil jeg sige godnat, og fylde jer med ord en anden dag.
Pas godt på jerselv.

1 COMMENT

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

POSTCARD FROM CAPE TOWN